Ride4fun Offroad Duathlon

OFFROAD  DUATHLON er en type af løb, som i sagens og navnets natur, er et duathlon løb der foregår offroad. Løbet er sammensat med mtb-cykling og egentlig løb således, at motionisten kan prøve kræfter med sporten – og eliten kan prøve at rykke sine grænser. Samtidig vil der være kælet for detaljen, så det ikke bare er et løb hvor der løbes “ud og hjem”! Der løbes nøje planlagte ruter og oplevelsen af at løbe eller cykle ruterne, vil alene gøre løbet til et løb du vil huske. Holdet bag løbet er erfarne mtb-ryttere, løbere og adventureracere – og de ved om nogen, hvordan et løb og en fed rute skal skrues sammen.

Løbet er bygget op på denne måde:

Der køres på 2 distancer. En kort og en lang. Allerede her, er der en ændring i forhold til det normale koncept, da den korte distance - EFFORT - ser således ud: 2,5 km løb, 10 km mtb, 5 km løb. Det sætter krav til kondition, styrke og vilje, alene at gennemføre denne korte distance, men det kan altså lade sig gøre, selv for motionister.

Den lange er CHALLENGE distancen. Her races der således: 5 km løb, 20 km mtb, 10 km løb. Denne distance vil sætte alle deltagere på en prøve og vinderen, er den der i sidste ende vil kunne æde sig selv bedst og kæmpe hårdest til det allersidste.